Adgang til markedet

Både kommuner og regioner udbyder ofte medicinsk udstyr i større fællesindkøb, der nogle gange omfatter hele Danmark. Dette kan spare både ordregiver og tilbudsgiver for transaktionsomkostninger. Men disse centrale indkøbsprocesser kan også afstedkomme en øget risiko for monopoldannelse, idet man utilsigtet kan komme til at lukke af for et marked for bestandigt, hvis en produktgruppe slås sammen og udbydes som en samlet aftale.

Medicoindustrien anbefaler, at kommuner og regioner altid opdeler større udbud i delaftaler. På den måde sikrer man, at ordregiver får et bredt udbud af produkter gennem øget konkurrence på markedet, ligesom mindre leverandører får mulighed for at byde ind med nyt specialiseret udstyr, der kommer patienter til gavn.

I dag foretages næsten alle offentlige udbud via ikke-forpligtende rammeaftaler, hvor der er angivet et anslået forbrug for den tidsperiode, som rammeaftalen løber i. En tildelt rammeaftale er således alene en ’license to sell’ og garanterer derfor ikke noget salg.

Samtidig hviler det anslåede forbrug alene på en vurdering af det historiske forbrug, som ganske ofte er misvisende som grundlag for estimater. Det er problematisk, da det for virksomheder er afgørende at kende kontraktens volumen for at kunne lave et retvisende forecast overfor producenter og underleverandører tilbage i værdikæden med henblik på at kunne give en skarp, konkurrencedygtig pris i udbuddet.

Der er derfor behov for, at man i stigende grad indfører forpligtende indkøb ved udbud, så leverandører af medicinsk udstyr er garanteret afsætning af deres produkter, hvis de tildeles en ordre. Det vil samtidig sikre stabile leverancer af kritisk udstyr i tider, hvor forsyningskæderne er hårdt presset, samt bedre priser på de enkelte produkter, fordi man kender den faktuelle volumen på ordren.

Medicoindustrien anbefaler, at de offentlige ordregivere i højere grad end i dag udbyder forpligtende aftaler i stedet for rammeaftaler uden nogen garanteret minimumsvolumen.

Medicovirksomheder kan i dag have svært ved at få retvisende estimater på de offentlige myndigheders forbrug af medicinsk udstyr. Det gør det vanskeligt at lave de rigtige forecast, der kan sikre, at produkter leveres inden for den aftalte tidsramme.

Det er derfor afgørende, at ordregiverne i større omfang end i dag bidrager med aktuelle realtidsdata for forbrug af medicinsk udstyr og udarbejder konkrete estimater for forventet aktivitet i sundhedsvæsenet, så det er muligt for den enkelte virksomhed at leve op til de gældende leveringsforpligtelser.

Medicoindustrien anbefaler, at ordregiver stiller realtidsdata for forbrug til rådighed for leverandører af medicinsk udstyr og samtidig bestræber sig på at udarbejde konkrete estimater for den forventede aktivitet i sundhedsvæsenet.

De danske regioner har i de seneste år indført kontraktkrav i udbuddene vedrørende Corporate Social Responsability, CSR, som supplement til de krav om overholdelse af ILO-konventioner om arbejdstagerrettigheder, der allerede indgår i udbuddene.

Kravene går bl.a. ud på, at ordregiver skal kunne foretage uanmeldte inspektioner hos leverandøren i alle led af værdikæden for at kunne verificere, om leverandøren lever op til de stillede krav. Et andet element er et såkaldt selvevalueringsskema, som vindende leverandør skal udfylde ved kontraktindgåelsen og som skal opdateres løbende, hvor leverandøren skal beskrive sit arbejde med CSR-forhold i sin virksomhed og tilbage i værdikæden.

Medicoindustriens medlemmer arbejder aktivt med CSR internt i virksomhederne og er således helt enige med de offentlige ordregivere om, at dette er et vigtigt indsatsområde. Imidlertid er det tilsvarende vigtigt, at der i udbuddenes kontrakter stilles afbalancerede krav. Eksempelvis er det ofte ikke muligt at give udefrakommende adgang til produktionsfaciliteter uden varsel, både af hensyn til krav om renrum og af hensyn til at undgå industrispionage.

Ønsket om at gå tilbage i mange led giver også problemer, såfremt leverandøren er distributør af mange produkter, eller hvor produkterne består af mange forskellige stykker udstyr, f.eks. system- og procedurepakker.

Medicoindustrien anbefaler, at ordregiver i udbuddene kræver en bekræftelse på, at leverandøren har tilsluttet sig internationalt anerkendte standarder for CSR-arbejdet som f.eks. UN Global Compact eller OECD’s retningslinjer.

Udbudsloven indeholder forskellige fleksible udbudsformer såsom innovationspartnerskaber, konkurrencepræget dialog og udbud efter forhandling.

Udbud efter forhandling er taget i anvendelse i det regionale indkøb, men innovationspartnerskaber har endnu ikke været afprøvet indenfor indkøb af medicinsk udstyr.

Et innovationssamarbejde, hvor offentlige og private aktører sammen innoverer eksempelvis en ny behandlingsmetode, rejser ofte spørgsmålet om, hvordan parterne kan sikre, at samarbejdet også kommer til at omfatte implementering af den nye løsning hos ordregiver.

Her er innovationspartnerskaber en mere fleksibel udbudsform til fremme af innovation i offentlige indkøb. I innovationspartnerskabet er udvikling af en løsning og efterfølgende indkøb af den udviklede løsning nemlig tænkt sammen i ét udbud. Ordregiver kan derved gøre brug af innovationspartnerskaber, hvor ordregiver har et behov, der ikke allerede findes en løsning på markedet, og kan således bidrage til, at der kommer flere innovative sundhedsløsninger ud i det danske sundhedsvæsen. Offentlige myndigheder bør derfor bruge innovationspartnerskaber som udbudsform i forbindelse med indkøb af medicinsk udstyr.

Medicoindustrien anbefaler, at offentlige myndigheder tager innovationspartnerskabet i brug som ny udbudsform.