FAQ
Vores FAQ giver dig svar på ofte stillede spørgsmål indenfor emnerne opstillet i menuen til venstre
Udlandet: Ja, faglig information og uddannelse til fagligt relevant kurser og efteruddannelse må godt afholdes i udlandet, hvis det er billigere at sende en gruppe sundhedspersoner til udlandet end at afholde arrangementet i Danmark. Repræsentation i forbindelse hermed skal være på rimeligt niveau Danmark: Ja, faglig information og uddannelse til fagligt relevant kurser og efteruddannelse må godt afholdes og repræsentation i forbindelse hermed skal være på rimeligt niveau
Det er det lægefaglige selskab, der er ansvarlig for konkurrencen og dermed ansvarlig for at få deltagerne ud på alle standene og orientere sig, således at det er en konkurrence, hvor alle de udstillende firmaer er lige. Det faglige selskab må gerne overrække en præmie, hvis det er det det lægefaglige selskab selv, der finansierer den. Præmien må ikke betales indirekte af udstillerne via lejen af standen.
Selskabet skal være opmærksom på, at det ikke kan være en konkurrence, der afholdes i reklameøjemed eller i øvrigt for at fremme salget af et eller flere typer af medicinsk udstyr. Ved reklame for medicinsk udstyr forstås enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af medicinsk udstyr. Spørgsmålene i konkurrencen skal således være renset for reklameindslag og må kun være tekniske og faktuelle, ikke værdiladede spørgsmål, ellers er konkurrencen ikke tilladt.
Konkurrencen er dermed tilladt, når den foretages som led i en opfordring, til at deltagerne danner sig et overblik over standene, og der ikke sker en favorisering af enkelte produkter.
Virksomhederne må gerne hjælpe det lægefaglige selskab med at udforme konkurrencen ved at hjælpe med at stille spørgsmål til konkurrencen, så længe disse spørgsmål ikke indeholder reklame.
Iflg. EUCOMED’s retningslinjer vil det ’ikke være passende’ at støtte en sundhedspersons foretrukne velgørenhed. Den danske reklamebekendtgørelse omhandler ikke specifikt velgørenhed, men modsætningsvist er velgørenhed ikke nævnt, som noget medicovirksomheder kan sponsorere. Derfor er det også efter de danske regler ikke muligt at give en sundhedsperson en økonomisk fordel i form af f.eks. betalt hold-gebyr til f.eks. Team Rynkeby. Da sundhedspersoner ikke må modtage en sådan ydelse/ økonomisk fordel, er det også i strid med reklamebekendtgørelsen for sundhedspersoner at anmode om en sådan. Omvendt er der dog intet til hinder for, at medicovirksomheder støtter f.eks. Børnecancerfonden direkte – uden en læge som ’mellemmand’.
Ja, det må medicovirkomheden godt, når middagen er på et rimeligt niveau og ikke varer længere tid end hovedformålet (længden af den faglige konference). Det faglige må fx ikke kun vare en time, og derefter vil der være middag fra kl. 18-23. Der må ikke være efterfølgende fest og bar. Medicovirksomheden må selv bestemme, hvem af de sundhedsfaglige der deltagere i middagen, og det har ikke betydning om sundhedspersonerne selv har betalt deres konferencegebyr, fly eller hotel eller ej. Det er vigtigt, at medicovirksomhederne gemmer dokumentation om grundlaget for udgifternes afholdelse, fx regningerne for middagen. Sundhedspersonerne, der modtager bespisning betalt af en medicovirksomhed, skal anmelde dette til Sundhedsstyrelsen og medicovirksomheden skal informere personerne om reglerne herom og pligten til at foretage anmeldelse om tilknytningen. Medicovirksomheden har ikke selv indberetningspligt for sponsorater af faglig aktivitet i udlandet.
Medicovirksomheden skal vide, hvad sponsoratet dækker – direkte/konkrete udgifter, fx bespisning, foredragsholdere mv. Disse udgifter kan virksomheden godt være med til at dele med de andre virksomheder, der køber en standplads. Derfor er det også relevant, at virksomheden får en kopi af regninger mv., og ved hvor mange, der deler de enkelte udgifter, så virksomheden reelt ved hvad der dækkes, og dermed kan dokumentere de reelle udgifter over for Lægemiddelstyrelsen. At sponsorere et pengebeløb, som virksomheden ikke ved hvad dækker, som en forudsætning for at få en standplads, er dermed ikke en mulighed, som medicovirksomheder længere kan deltage i. Sundhedsstyrelsen har godkendt 2.000 kr. pr. m2 for et fagligt arrangement til 60-80 personer excl. direkte udgifter til fx mad, foredragsholder mv. De direkte udgifter kan virksomheden godt sponsorere ud over betaling af standpladsen, så længe virksomheden ved, hvad der dækkes, jf. ovenfor.
Det er en gave uanset hvad der støttes, og dermed ikke lovligt, da en paraply ikke kan bruges i den sundhedsfaglige erhverv.
Der må gives lejlighedsgaver, når gaven kan anvendes i modtagerens erhverv, for maksimalt 300 kr. i markedsværdi / år. Det kan være kuglepenne, blokke og kalendere eller en bog om sundhedspersonens speciale. Der må ikke gives fx vin, chokolade eller blomster.
Ja, faglig information og uddannelse til fagligt relevante kurser og efteruddannelse o.l. må virksomheden godt afholde for sundhedspersonerne. Repræsentation i forbindelse hermed skal være på rimeligt niveau.
Hvis I giver udstyret til træningen til afdelingen eller sygehuset, så falder det uden for reklamebekendtgørelsens anvendelse, da den netop omhandler økonomiske fordele til sundhedspersoner. Dette gælder for alle typer af medicinsk udstyr, og giver således altid mulighed for at give vareprøver til afdelingen/sygehuset.
Nej, det må virksomhederne ikke ifl. reklamereglerne. Det er en økonomisk fordel, der ikke kan bruges i vedkommendes erhverv.
De sundhedsfaglige skal ikke registreres i forbindelse med lovgivningen. Og de sundhedsfaglige, der skal anmelde eller ansøge om tilladelse til en tilknytning eller anmelde modtagelsen af et sponsorat til en faglig aktivitet i udlandet, er de sundhedsfaglige, der er beskæftigede i Danmark med patientbehandling eller som bistår ved patientbehandling. En udlænding, der har et vikariat i DK, skal således anmelde f.eks. modtagelse af et sponsorat af en faglig aktivitet i udlandet.
Man må godt give en gave/donation af medicinsk udstyr til en afdeling eller et sygehus. Hvis prøvekittet gives direkte til den sundhedsfaglige, skal det respektere værdigrænsen på 300 kr. pr. år pr. sundhedsfaglig fra virksomheden.
Nej, reklamebekendtgørelsen indeholder et absolut forbud mod konkurrencer rettet mod sundhedsfaglige, indkøbere, medicoteknikere samt ejere og ledende medarbejdere i forretninger, der sælger medicinsk udstyr. Og ligeledes nej til vin som gave, det kan ikke bruges i den sundhedsfagliges udøvelse af sit erhverv.
Studerende er omfattede af samme regler. Vedkommende må dermed få en gave i form af en kittel mv., da det kan benyttes i vedkommendes erhverv. Værdigrænsen er 300 kr. pr. person pr. år i handel og vandel fra virksomheden.
Nej, det er alene den sundhedsfaglige modtager af sponsoratet, der skal anmelde dette til LMST. Som virksomhed er ens eneste pligt at gøre den sundhedsfaglige opmærksom på, at vedkommende skal anmelde.
I må arrangere underholdning – men ikke betale for den – hvis I ikke også har sponsoreret konferencen. Man må ikke arrangere underholdning i forlængelse af et fagligt arrangement, man selv betaler/sponsorerer.
