AI-drevet forretningsudvikling
Kurset kombinerer forståelse for teknologien med konkrete metoder, så deltagerne ikke blot lærer, hvad generativ AI er, men også hvordan det kan bruges i praksis
Formål og udbytte
Generativ AI er blevet en central del af mange organisationers hverdag, men den forretningsmæssige værdi opstår først, når teknologien omsættes til relevante anvendelser, konkrete løsninger og bedre processer. På dette kursus får deltagerne en praktisk og forretningsorienteret introduktion til, hvordan generativ AI kan bruges målrettet til idéudvikling, procesforbedring og værdiskabelse i egen organisation.
Kurset kombinerer forståelse for teknologien med konkrete metoder, så deltagerne ikke blot lærer, hvad generativ AI er, men også hvordan den kan bruges i praksis. Undervejs arbejdes der med egne problemstillinger og mulige anvendelser, så læringen hele tiden kobles til deltagernes virkelighed.
Efter kurset kan deltagerne:
- Forstå generativ AI, dens særlige egenskaber, muligheder og begrænsninger
- Anvende avancerede prompting-teknikker mere bevidst og effektivt
- Identificere og kvalificere relevante AI-use cases i egen organisation
- Prioritere use cases ud fra forretningsværdi og anvendelighed
- Udvikle og afprøve enkle prototyper i relevante AI-miljøer
- Udarbejde et første roadmap for, hvordan AI kan bringes videre i organisationen
- Bidrage som intern sparringspartner og ambassadør for ansvarlig anvendelse af generativ AI
Indhold
Kurset veksler mellem introduktion, demonstrationer, praktiske øvelser og arbejde med egne user cases.
Dag 1
- Introduktion til generativ AI og teknologiens særkendetegn
- Gennemgang og demonstration af ChatGPT samt andre relevante AI-værktøjer
- Avanceret prompting: hvordan man opnår mere præcise og anvendelige output
- Idégenerering med afsæt i egen organisation
- Kortlægning af potentielle AI-use cases
- Kvalificering og prioritering af use cases med fokus på forretningsværdi
Dag 2
- Introduktion til OpenAI Playground og andre miljøer til prototyping
- Udvikling og afprøvning af egne AI-baserede prototyper
- Arbejde med omsætning af idéer til mere konkrete løsningsspor
- Udarbejdelse af roadmap for AI-implementering
- Organisatoriske og strategiske overvejelser ved anvendelse af generativ AI
Kurset forudsætter ikke teknisk baggrund, men deltagerne skal have adgang til en generativ AI-chatbot, fx ChatGPT, Copilot, Claude eller Gemini, og medbringe egen computer.
Målgruppe
Kurset er relevant for medarbejdere og ledere, der ønsker at arbejde mere systematisk og værdiskabende med generativ AI i en forretningsmæssig kontekst.
Kurset henvender sig særligt til:
- Forretningsudviklere
- Konsulenter med fokus på procesoptimering
- Product owners
- Ledere
- IT-specialister
- Digitale integratorer
Kurset er også relevant for andre, der ønsker at forstå potentialet i generativ AI og omsætte teknologien til konkrete initiativer i egen organisation. Der kræves ingen tekniske forudsætninger eller tidligere erfaring med generativ AI.
Kurset udbydes i samarbejde med IDA, og deltagernes kontaktoplysninger deles derfor med IDA.
Underviser
Nikolaj Møller, Rådgiver DareDisrupt
Kontakt os
Vælg dato
7-8. oktober 20267-8 oktober 2026 - kl. 09:00 - 16:00
Pris ex. momsTilmeld senest
01.10.2026
Afmeld senest
07.09.2026
Arni Magnussons Gade 2
1577 København V
Betingelser
Relaterede kurser
Virksomhedsinterne kurser
MedTech Academy tilbyder virksomhedsinterne kurser, der tilpasses jeres konkrete behov. Kurserne kan tage udgangspunkt i vores åbne kurser eller udvikles specifikt til jeres organisation. I vælger fokus, format og tidspunkt – og arbejder med egne cases i fortrolige rammer. Kontakt os for en dialog om mulighederne.
Har I et særligt kompetencebehov?
Vi udvikler og opdaterer løbende MedTech Academys kursusudbud, så det matcher medico-virksomhedernes aktuelle behov. Mangler du et specifikt kursus, eller er du i tvivl om, hvilket der er det rette for dig og din organisation, er du altid velkommen til at kontakte os.
Academy News
Academy News er Medicoindustriens ugentlige nyhedsbrev med et samlet overblik over kommende kurser fra MedTech Academy. Nyhedsbrevet giver et hurtigt indblik i nye datoer, kommende hold og aktuelle kursustemaer, målrettet alle, der arbejder med medicinsk udstyr.
