Introduktion til udbudsloven
Et kursus for dig der har brug for at få helt styr på udbudsreglerne og ønsker et overblik over, hvordan man skal bruge dem i praksis.
Formål og udbytte
Introduktion til udbudsloven er et grundkursus for dig der har brug for at få helt styr på udbudsreglerne og ønsker et overblik over, hvordan man skal bruge dem i praksis.
På kurset får du en overordnet forståelse for, hvornår udbudsreglerne finder anvendelse, og hvordan en udbudsprocedure gennemføres i henhold til udbudsloven.
Indhold
På kurset vil du udover en introduktion til udbudsloven få undervisning i de nyeste regler inden for bl.a. følgende områder:
- Dialog med ordregiver før, under og efter udbud
- De forskellige udbudsprocedurer, herunder øget adgang til at bruge udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
- Brugen af det nye ESPD-dokument
- De øgede krav, der kan stilles til tilbudsgivernes egnethed, herunder deres overholdelse af sociale og miljø- og arbejdsmiljømæssige regler og konkurrencereglerne
- Tilbudsgivernes mulighed for “self-cleaning”
- Krav ved brug af støtteerklæringer
- Krav til underleverandører
- Krav om forudgående offentliggørelse af evalueringsmodeller m.v.
- Muligheden for at inddrage livscyklusomkostninger i tilbudsevalueringen
- Regler om ændring og ophør af kontrakter
- Regler om indkøb under tærskelværdien
Kurset er målrettet de særlige problemstillinger, som gælder i medicoindustrien og indeholder praktiske eksempler m.v.
Målgruppe
Der er tale om et grundkursus, der både henvender sig til dig, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med udbudsreglerne og dig, der tidligere har arbejdet med udbudsreglerne, men ønsker at blive opdateret på reglerne i udbudsloven.
Underviser

Jesper Fabricius
Partner, advokat (L), Accura
Jesper Fabricius er partner i Accuras afdeling for Konkurrence- og Udbudsret og har omfattende erfaring med EU’s udbudsregler og offentlig-private samarbejder. På kurset giver han deltagerne et praktisk overblik over, hvornår udbudsloven finder anvendelse, og hvordan en udbudsprocedure gennemføres. Han sætter særligt fokus på de muligheder og faldgruber, som leverandører til det offentlige skal kende, herunder dialog med ordregiver, egnethedskrav, evalueringsmodeller, underleverandører og ændringer af kontrakter.
Hvad tidligere deltagere har sagt
Kontakt os
Vælg dato
4. december 202610. juni 2027
10. december 2027
4 december 2026 - kl. 09:00 - 16:00
Pris ex. momsTilmeld senest
01.12.2026
Afmeld senest
16.11.2026
Bøge Allé 5, 2. th
2970 Hørsholm
Program
Betingelser
Virksomhedsinterne kurser
MedTech Academy tilbyder virksomhedsinterne kurser, der tilpasses jeres konkrete behov. Kurserne kan tage udgangspunkt i vores åbne kurser eller udvikles specifikt til jeres organisation. I vælger fokus, format og tidspunkt – og arbejder med egne cases i fortrolige rammer. Kontakt os for en dialog om mulighederne.
Har I et særligt kompetencebehov?
Vi udvikler og opdaterer løbende MedTech Academys kursusudbud, så det matcher medico-virksomhedernes aktuelle behov. Mangler du et specifikt kursus, eller er du i tvivl om, hvilket der er det rette for dig og din organisation, er du altid velkommen til at kontakte os.
Berit Munkebo
Udviklingschef
bm@medicoindustrien.dk
Academy News
Academy News er Medicoindustriens ugentlige nyhedsbrev med et samlet overblik over kommende og nyudviklede kurser fra MedTech Academy. Nyhedsbrevet giver et hurtigt indblik i nye datoer, kommende hold og aktuelle kursustemaer, målrettet alle, der arbejder med medicinsk udstyr.
