Medicoindustrien er partner på markedsudforskningsprogram for Japan og Sydkorea

13. august 2025

Medicoindustrien er sammen med de danske ambassader i Tokyo og Seoul medarrangør af et markedsudforskningsprogram, der skal styrke danske medicovirksomheders adgang til Japan og Sydkorea.

Medicoindustrien er en af partnerne bag et nyt markedsudforskningsprogram, der skal styrke danske medicovirksomheders adgang til Japan og Sydkorea.

Initiativet har til formål at hjælpe danske virksomheder med at matche deres produkter med de behov, der er hos patienter og sundhedspersonale på disse vigtige markeder. Programmet er organiseret i samarbejde med Den Danske Ambassade i Japan, Den Danske Ambassade i Korea, Innovation Centre Denmark i Seoul og en række aktører fra den danske medicobranche.

Programmet løber fra september til november 2025 og er skræddersyet til at give de deltagende virksomheder viden, der kan hjælpe dem med at navigere i reguleringen for medicinsk udstyr på begge markeder, få indblik i godkendelsesomkostningerne samt styrke forståelsen for  den lokale forretningskultur samt identificere strategiske indgangspunkter og vækstpotentiale.

Programmet er struktureret i tre dele, som begynder med to onlineworkshops i hhv. september og oktober 2025, hvor der for begge workshops afholdes separate webinarer for hvert af de to markeder.

Workshop 1 går i dybden med markedsregulering og vil derudover dække emner som markedsudsigt og omkostninger ved godkendelsesprocessen. Workshop 2 fokuserer på partnersøgning på de to markeder. Virksomheder, der ønsker at deltage i den første workshop, skal registrere sig senest den 10. september 2025. Tilmeld dig Workshop 1 her

Programmet afsluttes med en fysisk tur til Japan og Sydkorea, som finder sted fra den 24. til 28. november 2025. Turen inkluderer 2,5 dage i hvert land, hvor deltagerne får indsigt i markeds- og landsspecifikke forhold, hjælp til partnersøgning, regulatorisk viden samt besøg hos relevante kunder som f.eks. hospitaler. Omkostninger til fly og hotel afholdes af de deltagende virksomheder.

Online Workshop 1: Market Regulations
Japan: 17. september 2025, 09:00-10:00 (CEST)
Sydkorea: 18. september 2025, 09:00-10:30 (CEST)
Tilmeld dig Workshop 1 inden 10. september 2025 her 

Online Workshop 2: Partner Search
Japan: 29. oktober 2025, 09:00-10:00 (CEST)
Sydkorea: 30. oktober 2025, 09:00-10:00 (CEST)

Se hele programmet her

Eventuelle spørgsmål til programmet kan stilles til Asella Lee, Senior Commercial Officer, på hyejug@um.dk.

Nyhedsbrev formular